A+ Siam Sushi Take Away

Nørreport 28 · DK-8000 Aarhus C · Tel. +45 69 69 24 69

Der serveres autentisk og opfindsomt sushi i søsterrestauranten i Skolegade 27, men det hele begyndte med takeaway-stedet A+ Siam Sushi Take Away i Nørreport, og her holder man stilen: Frisk og kreativ mad til at tage med hjem. Menukortet er bredt, mulighederne mange, men fokus er på sushi, som flere gange er udråbt som byens bedste, ikke mindst til prisen.

Maden

Klassikere som nigiri, maki, Inside/Out og sticks er naturligvis på kortet, men suppleres af signaturretter kreeret af stedets kokke – alt med base i det japanske køkken. Vægten ligger på bæredygtighed og friske råvarer, og alle retter tilberedes først ved bestilling for at sikre, at alt er frisk.

Prisniveau

Alene af den grund, at det tager tid at tilberede maden, og at fisken skal være helt frisk, koster sushi penge. 10 stykker kan hos A+ Siam Sushi fås fra 85 kr., mad til to står til 289 kr., imens den helt store partymenu med i alt 80 stk. sushi (bl.a)nigiri, uramaki, futokami og crunch rolls) løber op i 699 kr. Maden leveres gratis til døren ved bestillinger over 300 kr.

Stemningen

Lille og hyggeligt sted ved en af byens mest trafikerede indfaldsveje. Personalet ved, hvad det handler om, og fortæller gerne om de mange mulige kombinationer fra menukortet. Idet maden tilberedes frisk og ved bestilling, kan det anbefales selv at møde op og tage maden med hjem. Der er få siddepladser, men det mest en takeaway. Ellers bør du tage den fulde oplevelse i søster-restauranten i Skolegade.