Aarhus Central Food Market

Skt. Knuds Torv 7-9 · DK-8000 Aarhus C · info@aarhuscentralfoodmarket.dk

På Skt. Knuds Torv i starten af Strøget i Aarhus finder du det stemningsfulde madmarked, Aarhus Central Food Market. Den tusinde kvadratmeter store madhal er fyldt med sæsonaktuelle smagsoplevelser fra hele verden. Et oplagt sted at snuppe en velfortjent pause fra shopping og sightseeing, hvor du finder god mad af høj kvalitet for enhver smag og pengepung – og for foodies i alle aldre.

Maden

Aarhus Central Food Market er garant for kvalitets-streetfood fra alle verdenshjørner. Tapas, smørrebrød, kaffe, snacks – der er mad for enhver. Oplev f.eks. den tunesiske grønsagsret shakshuka, Japans kendte nudelsuppe ramen, sprøde økologiske salater hos Green Neighbour eller en gourmet-hotdog, som er en favorit blandt både voksne og børn. Der er stor bredde på madudbuddet, og der er helt sikkert noget alle kan lide.

Prisniveau

Priserne er holdt på et lavt niveau, hvor alle kan være med. Retterne koster typisk mellem 50 og 150 kr. og du kan også få snacks, mindre serveringer og drikkevarer fra kun 25 kr.

Stemningen

Atmosfæren skal opleves. Stemningen er uformel og omgivelserne er sanselige, hyggelige og på flere områder mangfoldige. Tag plads ved de hyggelige langborde ude som inde. Du kan også slå dig ned i læne-stolene indenfor eller sæt dig i Foodie-baren og nyd en gin & tonic. Retterne i streetfood-boderne kan også fås som takeaway, som du nemt kan tage med til en solskinsplet på havnen eller med til en af Aarhus’ mange parker.