Aarhus Street Food

Ny Banegaardsgade 46 · DK-8000 Aarhus C · kontakt@aarhusstreetfood.com

Byens gamle garage for rutebiler er ombygget til en hip, gastronomisk klynge af madelskere, hvor dedikerede mennesker udbyder hver deres specialiteter. Aarhus Street Food stiller pladsen til rådighed; stadeholdere skal leve op til værdier såsom friske råvarer, rimelige priser, diversitet og tilstedeværelse. Men madmekka fyldt med spændende mad

Maden

Her findes alt fra tarteletter og boller i karry til grilled cheese, confiteret andeburger, fish’n chips, originale amerikanske burgers, indisk mad og vietnamesisk bánh mì. Mormors Køkken serverer “Brændende kærlighed”, imens Danyar tilbyder rugbrød med sprød fisk, og Everest Kitchen laver vegetarisk suppe på kartofler og karry. Skyl maden ned med specialøl eller en frisk cocktail fra Dash.

Prisniveau

Det er et krav til stadeholderne, at gæster kan spise sig mætte for 50 kr., og det håndhæves, uanset om det gælder klassiske burgere, tarteletter, vietnamesiske specialiteter eller ugandiske wraps. Priserne i vinbaren begynder ved 35 kr. for et glas. Ølbaren er fyldt med specialøl, og har et af de største øludvalg i Aarhus.

Stemningen

Rå og charmerende. Aarhus Street Food har indrettet sig i de gamle haller, hvor rutebilerne tidligere havde garage, og her er højt til loftet og langborde, som er eftertragtede i myldretiden 17.30-20.00. Ingen mulighed for at reservere bord; til gengæld kan man spise udendørs. Stedet har sin egen møntfod, “Street Credits”, som kan købes og bruges af selskaber, der ønsker at spise sammen, men smage på lidt af hvert fra de mange forskellige madboder. Et must at opleve.