Det Glade Vanvid

Pakkerivej 2b · DK-8000 Aarhus C · Tel. +45 86 18 64 00 · kontakt@detgladevanvid.dk

På den gamle havn i Aarhus ligger Brødrene Koch. Det har de gjort siden 2004. De driver Det Glade Vanvid, som er Brødrene Kochs restaurant med plads til 210 spisende gæster. Navnet kræver en forklaring. Det Glade Vanvid, kan virke lidt pudsigt. Navnet fortæller ganske enkelt, at du får en oplevelse med det hele til en fast pris.

Maden

Maden er dansk gourmet, igen med det franske køkken som inspirator. Det er hjemmelavet og spændende mad, der bliver serve-ret for dig. Du henter selv din vin, eller hvad du ønsker at drikke. Det er det eneste, du skal gøre, resten bliver serveret for dig.

Fast pris

Arrangementet starter og slutter på et bestemt tidspunkt. Der er én menu for alle. Man starter med bobler i glasset, derefter 4 store serveringer. Hertil er der forskellige drikkevarer, og der er altid mellem 7 og 9 forskellige vine at vælge mellem. I prisen er der også kaffe og valgfri avec.
Du betaler en fast pris, og alt, hvad du kan spise og drikke, er med i prisen.

Stemningen

Det hele foregår i uformelle rammer ved den gamle havn i Aarhus. Det er et af de gamle pakhuse i træ, som er lavet om til restaurant. At sidde og spise på en gammel mole med udsigt til havnen og de mange skibe er noget helt særligt. Brødrene Koch er eminent gode værter.

Brunch i den bedste liga

Brødrene Koch laver også weekendbrunch/lunch. Brunch er måske ikke det rette ord at bruge, men det er intet mindre end et overdådigt måltid, med et hav af hjemmelavede, små retter.