Mahalo Poke

Mejlgade 57 · DK-8000 Aarhus C · Tel. +45 41 41 11 03 · info@mahalopoke.dk

I den livlige Mejlgade ligger Mahalo. De var de første, der introducerede aarhusianerne for poke bowls. Den hawaiianske bowl er blevet en kæmpe succes i Aarhus. Kører man med på sundhedsbølgen, er Mahalo det oplagte valg, men også hvis du vil have velsmagende mad af gode og friske råvarer.

Maden

Konceptet er ret enkelt og bygger på poke – sushi in a bowl. Nogle har for sjovt kaldt poke bowls for en omgang dekonstrueret sushi. Grunden er, at mange af de ingredienser, som vi ser i sushi, også findes i poke bowls.

Der er otte forskellige at vælge mellem. Og dog. Hvis du ikke er til en af de seks, så kan du selv sammensætte din egen, så der er reelt ni forskellige. Der er i den grad arbej-det med smagen. Der er forskellighed over smagsnuancerne i de forskellige poke bowls. En poke bowl er enten med kylling, tun, laks, krebsehaler eller tofu samt en masse grøntsager og hjemmelavede marinader og dressinger.

En bowl kan se således ud: Ris, grønkål, varm-røget laks, forårsløg, yuzu ponzu, avocado, edamame, saltede mandler, urter, blomst, urtedressing og radiser.

Prisniveau

Regningen er til at betale. Den er lav her. Du kan blive mæt for 85 kr. Er du mere end almindelig sulten, må du slippe 105 kr. Det er heller ikke meget, når du holder det op mod, hvor god mad du får. Priserne for en almindelig bowl er henholdsvis 80 og 85 kr.

Stemningen

Mahalo er mest en takeaway, men der er 12 siddepladser i forretningen. Indretningen er lys, og her er hyggeligt at sidde.