Memphis Roadhouse

Christiansgade 32 · DK-8000 Aarhus C · Tel. +45 87 30 04 00 · info@memphisroadhouse.dk

Dette klassisk amerikanske grillsted ligger højt på listen over autentiske restauranter i Aarhus. Memphis Roadhouse tilbyder både udeservering og takeaway. Chris Lombardi fra Philadelphia står bag restauranten og er garant for smagen som en vaskeægte barbeque- og bourbon-connoisseur. Autentisk som bare pokker.

Maden

“Heart, Soul & Smoke” – hjerte, sjæl og røg, hedder det på menukortet. Køkkenet tager gæsterne med til det sydlige USA med sine cajun-inspirerede serveringer af soulfood, hotwings, ribs, pulled pork og burgers i fem varianter. Portionerne er store, råvarerne lokale, og inspirationen klassisk Southern Barbecue Joint.

Prisniveau

Priserne er beskedne med et menukort, der tilbyder langtidstilberedte hotwings med tilbehør til bare 115 kr. og møre ribs til 149 kr. Roadhouse Burger med 180 gram oksekød serveres for 125 kroner. Om onsdagen tilbydes alle de hotwings, som man orker, for 150 kr.. Fadøl skænkes fra 30 kroner, imens cocktails be-gynder ved 85 kroner eller 299 kr. for en kande House Margarita eller Bourbon Sour.

Stemningen

Adressen er Christiansgade, men Memphis Roadhouse ligger faktisk på et hjørne ved åen langs Åboulevarden og tilbyder hygge, aftensol, kompetent og venlig betjening og ikke mindst ægte, uhøjtidelig, amerikansk diner-stemning. Her serveres autentisk sydstatsmad med bred amerikansk accent uden så meget snak.

Som en gimmick annoncerer Memphis Roadhouse på sin hjemmeside, at man siden åbningen i 2011 har serveret i alt 324.000 hotwings.