No16

Europaplads 16 · DK-8000 Aarhus C · Tel. +45 20 59 59 95 · info@no16.nu

Restauranten NO16 ligger på Europa-plads over for Dokk1 og med udsigt ned til den gamle industrihavn. Her finder du en lidt industriel indretning og et åbent køkken.
Stemningen er uformel og cool, og der må godt snakkes højt hen over bordene.

Maden

Maden er i gourmetgenren. Der er en fast 4-retters menu inkl. appetizer. Den bliver serveret ved bordene, og det er sæsonens råvarer, som bestemmer retterne. Her er ikke a la carte.

Menuen fås i en almindelig udgave og en vegetarudgave. Menuerne skifter hver 5.-6. uge året rundt. Vegetarmenuen er ret ny, og ret populær.

No16 har sammensat et pænt stort vin- og ølkort til dem, der ikke er til vinbuffet. Derudover er der en lang række andre drikkevarer både med og uden alkohol. Priserne er sympatiske. Der er to seatings, således at man fra mandag til lørdag selv kan vælge mellem to mødetidspunkter kl. 18 og kl. 20.

Prisniveau

Mandag til onsdag kan du få en 4-retters menu inkl. appetizer til 299 kroner. Hvis du vælger vinbuffet til i 3 timer, koster det 200 kroner. Den pris gælder alle ugens dage.
Torsdag til lørdag er prisen 349 kroner for den 4-retters menu inkl. appetizer.

Stemningen

NO16 ligger i bunden af et højt hus på havnen. Udefra ser det ikke ud af meget, men indenfor i restauranten ser du en smagfuld indretning. Det er en blanding af noget råt og cool mixet med glødelamper, træ og mørke farver. Betjeningen er venlig og god til at rådgive i forhold til vinene og de andre drikkevarer, hvis man har brug for det.