Norsminde Kro

Gl Krovej 2 · DK-8300 Odder · Tel. +45 86 93 24 44 · norsminde@norsminde-kro.dk

Lidt syd for Aarhus ligger den historiske kro, Norsminde Kro. Kroen ligger ved Norsminde Fjord – og det har den gjort siden 1693 og er dermed en af landets ældste. Kroen er i dag et yndet udflugtsmål for aarhusianerne og ikke mindst de mange turister. Her er smuk natur, idyl, fred og ro og er lidt af en tidslomme.

Maden

Norsminde Kro har to restauranter. Brasseriet og gourmetrestauranten, Près. Begge restauranter høster gode anmeldelser. Råvarerne kommer fra lokale producenter i området, som kroen arbejder tæt sammen med. Fiskene kommer fra havet ud for fjorden, og dyrene har græsset på engene foran kroen. Brasseriet laver moderne dansk mad, hvor smagen er afgørende. Hos Près er det mere det moderne franske køkken, som hersker.

Prisniveau

Det er svært at tage begge restauranter over en kam. I brasseriet koster en frokostret fra 115 kroner og opefter. Her er altid en landmenu på kortet. A la carte retterne er dominerende, mens der hos gourmetrestauranten, Prés, “kun” er menuer.

Den gamle vinkælder

Vinkælderen på Norsminde Kro, som er blandt de største vinsamlinger i landet, er en stor oplevelse. Her er vine, vi sjældent ser, og til gode jyske priser. En sand fornøjelse.

Stemningen

Norsminde Kro er idyllisk beliggende med strand til den ene side, fjord og fuglereservat til den anden. Kroen er nænsomt restaureret. Historien sidder i væggene. De gamle lokaler har en charme, som skal opleves.

Brasseriet har åbent både til frokost og aften, mens Près har aftenåbent.