Pøt Mølle

Pøt Møllevej 80 · DK-8450 Hammel · Tel. +45 86 96 51 00 · Flemming-Christiansen@hotmail.dk

I Frijsenborgskovene ligger den historiske vandmølle Pøt Mølle, som kan dateres mindst 800 år tilbage og også bærer navnet Frijsenborg Slotskro. Møllen blev overtaget af kongen i forbindelse med Reformationen i 1536. Siden har den haft en omskiftelig tilværelse. Pøt Mølle åbnede som moderne traktørsted i 1933. Køkkenchef og forpagter er nu Flemming Christiansen, som i 1983 fik sin uddannelse på selvsamme sted.

Maden

Det er klassisk dansk mad, som serveres på Pøt Mølle. Flere af retterne er med et moderne twist. Et hit er bl.a tarteletter med høns i asparges samt stegt flæsk og persillesovs ad libitum. Det serveres dog ikke alle ugens dage. Retterne skiftes efter sæsonen

Lørdag og søndag er der kroens store klassiske frokostbord. Det er yderst populært, og gæster kommer langvejs fra for at spise frokost i den gamle mølle. Søndag er der også kroens store kagebord, som er yderst velbesøgt.

Prisniveau

Lav til middel. God value for money. Den gamle vandmølle er prismæssigt værd at køre efter.

Menuen med tre retter begynder ved 249 kr., imens en buffet kan indtages for en startpris på 199 kr. A la carte torsdag-lørdag: Forretter (rejecocktail, dyrekølle, muslinger, mv.): 69-129 kr., hovedretter (hakkebøf, stegt flæsk, wienerschnitzel, ribeye, mørbrad, mv.): 109-389 kr.

Stemningen

Pøt Mølle er gerne bagtæppe for barnedåb, konfirmation, bryllup og firmafest; et klassisk kro-koncept, som med køkkenchef Flemming Christiansen er rykket én cru op i ambitions-niveauet, og som ligger i idylliske omgivelser.