Restaurant MellemRum

Fredens Torv 2 · DK-8000 Aarhus C · Tel. +45 86 17 18 38 · info@restaurantmellemrum.dk

Et frirum tæt på åen i Aarhus. Det er præcis det, Restaurant MellemRum ved Fredens Torv er. Her er fokus på velsmag og vegetarisk mad. Betjeningen er uformel. Her er værtskab, og ikke mindst styr på tingene.

Maden

Køkkenstilen er moderne. Her er både et vegetarisk køkken og et med kød. Kokkene hos MellemRum laver helt forrygende vege-tarretter. Vi er vilde med dem. Men deres retter med kød er også på et højt niveau. Her er cognacflamberet oksemørbrad, som er kendt vidt og bredt. Den kan også serveres med frisk trøffel til.

Det franske køkken kan klart smages, men ikke kun. Her er ingen dogmer, udover råvarene skal være lokale, og maden skal smage godt.

Prisniveau

Generelt får man meget for pengene her. Tre retter koster fra 325 kroner alt efter årstiden. Det er på ingen måde dyrt. Kvaliteten af råvarerne er høj, og alt er lavet fra bunden. A la carte retter koster fra 100 kr. for en forret, og omkring 200 kr. for en hovedret. Vinkortet har en vis rummelighed. Både med hensyn til geografi og prisniveau. Det er spændende vine, og udvalget er fundet med omhyggelighed.

Stemningen

Man føler sig velkommen med det samme, man træder ind. Her er charme. Der er lidt boheme over lokalerne. Hyggeligt og rustikt med både nyt og gammelt. Lokalet kan minde om en af de bedre, godt gemte franske bistroer. Sådan et sted hvor man møder alle typer mennesker. Usnobbet og langt fra strømlinet. Her er plads til alle, og der er for det meste fuldt hus.